lørdag den 1. september 2007

Sunriseday 1. August 2007

1. August 2007 var det lige nøjagtigt 100 år siden at Baden-Powell afholdte den aller første spejderlejr på Brownsee Island. Lejren blev en succes og blev starten på det vi idag kender som Verdens Spejderbevægelsen med mere end 28 millioner spejdere verden over. Brownsee Island er en lille ø, som ligger ud for syd kysten af England. Der er bl.a. færgeforbindelse fra byen Poole. Her sejlede jeg fra.
Inden jeg kom så langt, havde jeg gransket nettet for muligheder for at være med til sunrise festlighederne. Jeg havde for længe siden besluttet at hvis det var muligt ville jeg være med til festlighederne i England, dér hvor det hele startede. Til at begynde med, købte jeg billet til at være med til ceremonien i Gilwell Park i nærheden af London. Senere fandt jeg ud af at det faktisk var muligt for 100 spejdere at være med til Sunriseday på Brownsee Island. Da jeg købte billet (100 pund) til arrangementet på Brownsee Island tilbage i maj måned, var jeg nr. 88.
Da jeg i juni måned så fik et deltager brev fra Brownsee Island med bl.a min billet til arrangementet, blev jeg helt euforisk, jeg skulle virkelig være dér hvor det hele startede på slaget kl. 8.00 den 1. august 2007!